En termografering af huset afslører hurtigt, om du kan få gavn af at efterisolere huset

Få et effektivt isoleringstjek

Er du i tvivl om isoleringen i din bolig? Har du kolde vægge eller lofter, eller kunne indeklimaet i dit hjem være bedre? Hvis du tror, at isoleringen kunne være bedre, og du leder efter et professionelt isoleringstjek, behøver du ikke at lede længere.

Hos DN Isolering er vi eksperter i isoleringstjek og termografering. Vi kan vise dig præcis, hvor dine kuldebroer er, og hvor du skal sætte ind for at spare penge på varmeregningen og for at få et bedre indeklima. Vi har gennemført Teknologisk Instituts termografi-kursus, og så har vi desuden mange års erfaring med isoleringstjek, hvilket sikrer dig en effektiv og professionel inspektion.

GRATIS ISOLERINGSTJEK

Få et gratis isoleringstjek af dit hus! Vi gennemgår hele huset og laver termograferinger, så vi kan se, hvor dit hus eventuelt trænger til at blive efterisoleret. Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig! Du kan også læse meget mere om vores isoleringstjek her.

Hvordan foregår et isoleringstjek?

Når vi udfører et isoleringstjek er vi både grundige og omhyggelige. Vi laver et generelt isoleringstjek af hele din bolig, hvor vi løbende også viser og forklarer dig, hvad kameraet viser. Ved et generelt tjek gennemgår vi din bolig fra A-Å. Det betyder, at:

  • Vi tjekker, hvordan din hulmur er isoleret (her benytter vi også et specielt kamera, som vi indfører i hulmuren, hvis du eksempelvis er i tvivl om, hvorvidt hulmuren har været fyldt tidligere)
  • Vi gennemgår din isolering af loftet, og ser efter kuldebroer og muligheder for forbedringer samt tjekker for vindstopplader
  • Vi gennemgår, hvorvidt isoleringen af skunken er tæt, og tjekker ligeledes for vindstopplader her
  • Vi tjekker for isolering under gulve samt i eventuelle etageadskillelser
  • Vi foretager en grundig termografering af din bolig, så du kan se alle utætheder både i vægge og lofter samt ved vinduer og døre.
  • Vi rådgiver dig om, hvor og hvordan du kan få gavn af en efterisolering af dit hus.

Når vi foretager et isoleringstjek af din bolig laver vi altså en komplet gennemgang, som sikrer dig, at ingen steder i din bolig bliver overset. Vi finder de steder i dit hjem, der godt kan bruge en isolering eller en efterisolering. Det er selvfølgelig helt op til dig, hvad og hvor meget du ønsker at få kontrolleret. Hvis du kun ønsker, at vi isoleringstjekker dele af din bolig, klarer vi også sagtens det.

Isolering af din bolig

Hvis vi efter isoleringstjekket finder frem til, at dit hjem har behov for isolering eller godt kunne trænge til en efterisolering, kan vi, efter dit ønske, også klare det. Hos DN Isolering isolerer vi med papirisolering, der giver dig et varmere og mere energirigtigt hjem med et bedre indeklima.

Få et uforpligtende tilbud

Vi tilbyder indvendig isolering med papirisolering, herunder isolering af krybekælder, hulmursisolering, loftisolering, isolering af rør og meget mere. Du kan læse mere om, hvad vi tilbyder her.

Ønsker du at få foretaget et uforpligtende isoleringstjek af din bolig, er DN Isolering det rette valg. Vi står altid til rådighed med gode råd og vejledning, der sikrer dig, at du altid ender med det bedste resultat.

Kontakt os på tlf. 30 91 90 00 for et isoleringstjek, eller udfyld formularen – så kontakter vi dig snart.