Papirisolering dæmper effektivt støjen fra dine overboer

Lydisolering

Mange mennesker oplever i dag støjgener i deres eget hjem. Det kan eksempelvis være trafikstøj, eller at du kan høre din nabo snakke eller overboen, der går rundt over dig. Mange af de lyde, som man oplever særligt i etagebyggeri men også i ældre huse ved etageadskillelser, kan du nu komme til livs.

 Papirisolering er et effektivt materiale til at lydisolere. I det findes cellulosefibre, som er med til at sænke lydniveauet mellem to rum eller etager. Det bidrager desuden til en bedre akustik i rummet, da lydisolering gør, at den lyd, der ellers bliver reflekteret af husets hårde overflader, i stedet bliver absorberet.

Vi benytter kun Thermofloc borfri papirisolering, som er et materiale, der udelukkende er udviklet af genbrugspapir. Derudover er den helt uden kemikalier m.m., som sikrer, at du får et godt indeklima.

Lydisolering af loft og gulv

Oplever du støj fra enten overboen eller underboen, kan du med fordel få isoleret dit loft eller gulv. Mange mennesker i etagebyggerier oplever trinlyd, som er lyden af trin eller banken. Denne type lyd overføres ofte gennem gulvet fra eksempelvis din overbo. Lydisolering af loftet vil også absorbere den bankende baslyd, som mange også oplever fra over- eller underboens højtalere.

Papirisolering er effektivt til at dæmpe lyden, da materialet gør, at selv de mest snævre sprækker og utætheder bliver lukket – og dermed kan lyden ikke slippe igennem her. Ved etageadskillelse, hvad enten der er tale om isolering af gulvet eller af loftet, kan gøres let og uden at fjerne eksempelvis hele gulvet først. Papirisoleringen bliver via slanger blæst ind hulrummet under gulvet eller i loftet.

Lydisolering i vægge

Ligesom lyden kan trænge igennem loft og gulv, kan lyden også trænge igennem væggene. De støjgener, der kommer gennem vægge er oftest luftlyd, som eksempelvis kan være fra tale eller højtalere. Denne type støj transmitteres gennem luften og ind gennem væggen, ind til dig. Ved at lydisolere dine vægge, kan du komme luftlyden til livs.

I alle etagebyggerier vil der være forskellige installationer i væggene, som går på tværs af flere forskellige lejligheder. Disse installationer er med til at transmittere lyden fra andre lejligheder, og det besværliggør lydisolering med andre isoleringsmaterialer.

Papirisolering skaber et tæt isoleringslag, og dermed absorberer lyden, der ellers bliver transmitteret via de forskellige installationer. Selvom isoleringen bliver lagt tæt om installationerne, skal du ikke være bange for brandfare. Den er nemlig brandhæmmende og har den højeste brandklassificering, som kan opnås med et papirisoleringsprodukt.

Hos DN Isolering er vi autoriserede Thermofloc isolatører, og vi har specialiseret os i Thermofloc borfri papirisolering. Vi kender alle gældende regler for isolering og lydisolering – og vi udsteder en isoleringsattest for alle isoleringsopgaver, samt en forsikring mod råd, brand og fugt.

Er du interesseret i at få lydisoleret din bolig, eller har du spørgsmål til lydisolering, kan du kontakte os på telefon 30 91 90 00 eller sende en mail til dennis@dn-isolering.dk. Du kan også udfylde formularen, så kontakter vi dig med et uforpligtende tilbud på lydisolering.

Få et uforpligtende tilbud